Forsyningskædeloven kommer. Hvad nu?

Loven har til formål at gøre virksomheder ansvarlige for overtrædelser i deres forsyningskæde.
Dette er en forklaring på, hvad virksomheder, der opererer i EU, har brug for at vide om denne nye lov.

Inden for handel og produktion bliver grundlæggende menneskerettigheder gentagne gange krænket i løbet af globale forsyningskæder. Disse omfatter børnearbejde, udnyttelse, diskrimination og mangel på arbejdstagerrettigheder. Miljøødelæggelse er også i søgelyset, herunder ulovlig skovrydning, pesticidemissioner og vand- og luftforurening. Virksomheder i EU tjener penge på, hvad der produceres i andre dele af verden, hvorfor de også har ansvaret for at respektere
menneskerettigheder i hele deres forsyningskæde. "Lov om virksomhedsdue diligence i forsyningskæder"
har til formål at tvinge virksomheder til bedre at leve op til deres globale ansvar. Samtidig vil loven også reducere konkurrencemæssige ulemper for virksomheder, der allerede frivilligt investerer i bæredygtig supply chain management.

Hvad handler denne nye lov om?
Rapporter om børnearbejde, udnyttende arbejdstider eller kemikalier, der ender i spildevand og floder, menneskerettigheder. Interessenter er også ved at blive opmærksomme på dette problem, hvor kunder og investorer i stigende grad efterspørger konsekvent rapportering. Politikere har også grebet ind: Den 11. juni 2021 blev loven om forsyningskædeforsyningsforpligtelser (LkSG) vedtaget i den tyske forbundsdag og offentliggjort i Federal Law Gazette den 22. juli. Målet er at styrke den globale håndhævelse af menneskerettigheder og miljøbeskyttelse og at give virksomheder mere retssikkerhed og handlesikkerhed.

Hvem er berørt af loven?
Fra 2023 og fremefter opererer europæiske virksomheder samt organisationer fra andre lande
i EU med mindst 3.000 ansatte skal implementere menneskerettigheder og miljømæssig due diligence i deres forsyningskæder. Fra 2024 gælder loven også for virksomheder med mindst 1.000 ansatte. I princippet bør små og mellemstore virksomheder også opfylde deres due diligence-forpligtelser i forsyningskæder. Loven gælder i hele længden af ​​hele forsyningskæden. Ud over virksomhedens egen forretningsdrift skal der også tages hensyn til dens direkte leverandørers forretningsforbindelser og produktionsmetoder. Hvis en virksomhed har faktuelle indikationer, der tyder på en mulig krænkelse af en menneskerettigheds- eller miljøforpligtelse hos indirekte leverandører, skal den også gribe ind.

Hvilke due diligence-forpligtelser indeholder den nye lov?
Due diligence-forpligtelserne er baseret på de fem kerneelementer i National Action Plan on Business and Human Rights (NAP) og vedrører virksomhedens egen forretningsdrift, en kontraktpartners handlinger og andre (indirekte) leverandørers handlinger.

Berørte virksomheder skal indføre et ledelsessystem, der analyserer menneskerettigheder og miljørisici i deres egne forsyningskæder og udleder passende forebyggende foranstaltninger heraf, samt afhjælpende foranstaltninger i tilfælde af skade. Samtidig skal de udvikle en klageprocedure: Berørte personer, der har kendskab til menneskerettighedskrænkelser eller miljøkrænkelser, skal have mulighed for at påpege disse klagepunkter. Virksomheder har endvidere forpligtelse til at offentliggøre en politikerklæring om deres menneskerettighedsstrategi og årligt rapportere om gennemførelsen af ​​deres due diligence-forpligtelser.

Hvad sker der, når virksomheder overtræder loven?
Federal Office of Economics and Export Control (BAFA) kontrollerer, om de lovpligtige due diligence-krav, herunder rapporteringsforpligtelser, overholdes. Bøder på op til 8 millioner euro kan pålægges i tilfælde af meget alvorlige overtrædelser, såsom bevidst undladelse af at træffe forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger. Ved en årlig omsætning på mere end 400 millioner euro kan bøden være op til 2 % af den verdensomspændende årlige omsætning. Hvis en bøde pålægges over et vist minimumsniveau, er det endvidere muligt at blive udelukket fra tildeling af offentlige kontrakter.

Er virksomheder, der opererer i EU i en international ulempe?
Andre lande har allerede lovbestemmelser om due diligence, og der er udarbejdet en EU-lov, med fremlæggelse af et udkast til direktiv om bæredygtig virksomhedsledelse af EU-Kommissionen den 23. februar 2022. Ud over beskyttelsen af ​​menneskerettighederne omfatter forslaget også miljøaspekter og har til formål at skabe ensartede konkurrencevilkår på det indre marked. Tyskland støtter EU’s lovgivningsinitiativ og dermed en bindende international
standard for due diligence.

Kilder/efter venlig tilladelse:
Forbundsministeriet for arbejde og sociale anliggender (BMAS)
CSR i Tyskland (Et initiativ fra BMAS)